Bestil din netbutik her. Du kan prøve en demo før du bestiller.

Start af netbutik

På denne side kan du læse om mine egne erfaringer med start af netbutik. I skrivende stund (d. 15.09.2005) er jeg endnu kun i den indledende fase i start af min netbutik. Her arbejder jeg bl.a. på at finde en shopløsning der opfylder mine krav, dvs. at den er søgemaskine venlig (jeg arbejder meget med søgemaskineoptimering, og vil naturligvis også bruge mine evner indenfor dette område til min netbutik).
Jeg vidste på forhånd godt at søgemaskine venlige shopløsninger ikke hænger på træene, så jeg er foreløbig kommet frem til at osCommerce kunne være en mulighed.
Selvom jeg har flere års erfaring med online markedsføring, så syntes jeg ikke at det med e-handel er helt så ligetil som det kunne være. Hvis man f.eks. vil modtage betalinger med dankort og kreditkort, så skal man først godkendes hos PBS.
Jeg har desuden fundet en "mod" (altså en tilføjelse) til osCommerce som skulle gøre det muligt at modtage betalinger med dankort og kreditkort. Denne virker dog kun sammen med udvalgte betalingsgateways. Her virker QuickPay og Webhosting.dk umiddelbart som de mest interessante.

Jeg vender tilbage, når der er nyt at berette.