Lej en webshop og bliv klar til internet handel. Du kan prøve en demo før du bestiller.

Forsigtig start med internet handel

Ønsker du at starte forsigtigt op med internet handel uden at du skal investere for mange ressourcer (både økonomiske og tidsmæssige), så findes der flere udbydere som tilbyder små shopløsninger som en del af et webhotel. En af disse udbydere er Surftown, hvor man for bare 9 kroner pr. måned, kan få et webhotel der inkluderer Open Source ehandels løsningen osCommerce. Løsningen inkluderer som udgangspunkt ikke betaling med kreditkort, men hvis man ønsker at starte forsigtigt op med internet handel, så er dette en god løsning.

Men faktisk er det slet ikke nødvendigt at have sin egen shop eller hjemmeside, for at få sin del af den voksende internet handel. Det er nemlig muligt at sælge via andre løsninger. F.eks. online auktioner som QXL. Der findes virksomheder som udelukkende sælger på denne måde.

Fordelene er at man ikke selv behøver at have en shop eller hjemmeside. Dermed har man altså ikke udgifter til en sådan. Ved at sælge gennem kanaler som QXL kan man desuden drage fordel af de mange brugere/kunder som disse har i forvejen. Man har altså mulighed for at nå ud til en større kundemasse uden at man skal investere i markedsføring. På negativ siden skal det dog nævnes at denne løsning ikke er særlig fleksibel. Man er meget afhængig af den kanal man sælger igennem, og det er svært at gennemføre egne tiltag.

Der er altså flere muligheder hvis du vil forsøge dig med internet handel uden at risikere at måtte gå fra hus og hjem. Og så kan du jo altid udvide med en større/bedre shopløsning senere.